Super24.dk portal

PORTAL NYHEDSOVERSIGT ARTIKLER TV EMNEINDEKS VEJRUDSIGT SITE-RESOURSER


Sektioner



 




 
Tønder er på omgangshøjde med blyforureningen

Tønder er på omgangshøjde med blyforureningen

Flere af de centrale gader i Tønder by er nu renset for offentlige blyledninger. De private grundejere skal tjekke egne installationer

Tønder Kommune og Tønder Forsyning er i fuld gang med at kortlægge og løse problemerne med bly i drikkevandet i dele af Tønder by. Flere af de centrale gader i byen er nu renset for offentlige blyledninger.

I sommer blev der konstateret for høje blyværdier i drikkevandet i nogle af de ældre huse i byen, og da indtagelse af bly i større mængder over en længere periode kan udgøre en sundhedsrisiko, anbefalede embedslægen, at børn, gravide og ammende ikke drikker det blyholdige vand. Alle andre bør indskrænke indtagelsen af blyforurenet vand mest muligt, lød rådet videre.

Blyforureningen stammer fra private vandrør og installationer af bly i husene og/eller stikledninger i det offentlige forsyningsnet.

Tønder Kommune har udarbejdet en handleplan for løsning af blyproblemerne. Efter planen skal Tønder Forsyning udskifte alle offentlige blyledninger i løbet af 2011 og 2012, og arbejdet er godt i gang, oplyser miljøchef Christa Jørgensen fra Tønder Kommune.

- Vi overholder tidsplanen. På nuværende tidspunkt har Forsyningen fået fjernet blyledninger på Leosallé og Pr. Petersensvej. Forsyningen har også været igennem Dragonvej, men her er der ikke fundet blyledninger, og på Brorsonsvej er der indtil videre heller ikke fundet noget, siger miljøchefen.

Som nævnt kan blyforureningen også stamme fra private installationer hos beboerne i de berørte områder. Derfor har kommunen skrevet til alle grundejere, hvor der ikke længere er offentlige blyledninger og bedt dem om at få tjekket deres drikkevand for bly. Hvis grænseværdierne er overskredet, skal grundejerne udskifte deres installationer for egen regning.

- På nuværende tidspunkt har vi kontaktet knap 700 grundejere. I takt med at Forsyningen næste år får fjernet resten af de offentlige blyledninger i byen, vil yderligere ca. 350 grundejere blive kontaktet og bedt om at få deres drikkevand tjekket, oplyser Christa Jørgensen.

Der er mere information om blyforureningen i Tønder by på kommunens hjemmeside på www.toender.dk. Find det under Borger --> Blyforurening.
 
DAGENS FØDSELSDAGE

Dirch Passer (1926)
Skuespiller

Ole Vig Jensen (1936)
Politiker

Joseph Baldwin (1970)
Skuespiller

Dennis Hopper (1936)
Skuespiller


I DAG HISTORISK SET

1966: Mols-Linien mellem Sjællands Odde og Ebeltoft bliver indviet.


VIDSTE UD AT

at en stenbider fiskehun også kaldes en kvabso


OM DAGEN I DAG

Eriks dag. Opkaldt efter den svenske konge Erik IX, som blev dræbt Uppsala. Svensk nationalhelgen.


LYT TIL NETRADIO



Sitemap - Gør denne til din startside - Tilføj til foretrukne - Om os - Tilmeld link